Knud Sant: Forrygende 60 år er gået
Forrygende 60 år er gået
Knud Sant
Efter Viborg var jeg heldig at blive optaget på civilingeniørstudiet på Polyteknisk Læreanstalt, som det hed den gang, nu DTU. Heldig fordi gennemsnitskarakteren var stærk belastet af et godt kryds i sang. En retfærdig karakter, og det gik jo alligevel akkurat.
Det første år var meget slidsomt. Der skulle
hænges i. Vi vidste at 70 pct. dumper ved første årsprøve. Men det gik også, og
studiet blev gennemført på normeret tid. Pga vellykket eksamensprojekt blev jeg
ansat på Driftsteknisk Institut som amanuensis. Jeg modtog endvidere et
studielegat til mit licentiatstudium, nu Ph.d. Temaet var Gruppeteknologi, der
betyder at man udnytter stordriftsfordele i fremstilling af en gruppe
produkter/ emner med flere lighedspunkter. Det blev gennemført parallelt med et
HD studium inden for organisation og arbejdssociologi på CBS.
Herefter blev jeg ansat på Instituttet for Produktudvikling ( IPU). Her udfører vi kontraktopgaver for industrien mod betaling. Det førte frem til et langvarigt samarbejde med B&O. Her fik jeg lejlighed til som projektleder at implementere Gruppeteknologi i deres komponentfabrik. Det blev til en ny fabrik, som herefter kunne udvise betydelige resultater inden for produktivitet, kvalitet, gennemløbstid og medarbejdertilfredshed.
Andre lignende opgaver førte frem til et
forskningsprojekt der gik på at udvikle ”Idealfabrikken”, som ved sammenligning
af præstationsniveau skulle matche de bedste virksomheder.
I den periode besøgte vi flere gange de japanske virksomheder, især Toyota som lærte
os
om Just In Time (JIT) eller som det kaldes nu: Lean Management. Men vi studerede også nyeste produktionsteknologier som CNC, CAD/CAM, robotter, ubemandet produktion, etc. På studieture til USA hentede vi ligeledes megen inspiration på Harvard University, IBM m.fl.
Da forskningsprojektet var færdigt, dokumenteret og anvendt i mere end 100 virksomheder, besluttede jeg til at forlade DTU. Jeg var 40 år og kunne ikke se mig selv blive gammel på DTU.
Sammen med en kompetent partner Jan Bendix startede vi konsulentfirmaet SANT + Bendix A/S. Vi fik en forrygende start. Kendskabsgraden var allerede på plads pga aktiviteterne på DTU.
Efter få år havde vi mange kunder (400) især blandt industrielle produktionsvirksomheder. Det gav mange rejser bl.a. til Jylland. Jeg opnåede et Guldkort i SAS alene på mine indenrigs flyrejser. Jan Bendiks der bor på Venø foretrak et årskort hos SAS.
Vi betjente bl.a.: Lego, Danfoss, Grundfos,
Ecco, B&O, Invita, HTH, Aalborg Boilers, Lindø Værft, Frederikshavn Værft,
SIS, Bodilsen, Post Danmark, DSB, DISA, Aalborg Portland, FLS og mange mindre
virksomheder. Det var især udvikling af produktionssystemer, logistik,
kvalitetsstyring,
Mål-og resultatstyring, lønsystemer, arbejdsorganisering og strategisk forretningsudvikling vi arbejdede med.
Revisionsselskabet Coopers & Lybrand købte
50% af aktierne i Sant + Bendiks A/S i 1989 og resten
blev købt af det fusionerede revisionsselskab PwC i 1997. Nu blev vi en global opererende virksomhed med 44.000 konsulenter og en full service konsulenthus inklusiv IT. Jeg blev equity partner sammen med 1200 andre partnere. Det var helt anderledes end, at have ansvaret for top og bundlinje i en lille, selvejende dansk konsulenthus.
Det holdt heller ikke: Jeg afviklede
samarbejdet for så at starte på ny. Sammen med tre unge løver, der fik ansvaret
for den daglige drift, blev jeg bestyrelsesformand og udøvende konsulent i
Valcon. Det var i 2000.Rart ikke at være CEO med dagligt ansvar for alle
medarbejdererne.
Vores forretningsområder var: Strategisk
udvikling, Global Supply Management, Produktionsudvikling, Driftsstyring,
Økonomistyring, Lean Management, Business Process Reengineering (BPR) og
produktudvikling. Senere overtog vi Lindøs ingeniørafdeling, da Mærsk
besluttede at lukke Lindø Værftet. Det blev til det selvstændige selskab OMT
(Odense Maritime Technology). Selskabet udvikler og tegner nye skibe, der
bliver fremstillet på værfter i lavprislande ( Kina, Korea, Vietnam )
Valcon og OMT har været meget succesrige.
I 2014 blev jeg 70 år og forlader Valcon og
OMT, dels som bestyrelsesformand dels som aktionær.
Da var vi 350 konsulenter fordelt på selskaber i Danmark, Norge, Sverige, England, Ungarn, Indien, Kina, Canada. Vi Havde en omsætning på 500 mio. DKK og et overskud på 65 mio. DKK. Endvidere var der et velfungerende ledelsesteam og medarbejderstab. Arbejdet i Valcon har ført mig rundt i verden: USA, UK, Frankrig, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Thailand, Indien, Kina, Vietnam, Malaysia, Korea og Taiwan. Det gav også et guldkort i SAS.
Nu ville jeg være pensionist og dyrke min formue ved at investere i børsnoterede selskaber, alternative investeringer og ikke i start-up virksomheder. Det sidste holdt ikke. Jeg er hovedaktionær i TRD, som er en start-up, baseret på en overfladeteknologi udviklet på DTU.
Min relation til DTU er holdt ved lige gennem alle årene. Dels som adjungeret professor og som censor. Endvidere har vi gennemført flere projekter i samarbejde med DTU.
Bestyrelsesarbejdet i egne som andres selskaber
har fyldt meget. Typisk i ejer-ledede selskaber men også i børsnoteret selskaber.
Det har jeg fralagt mig nu bortset fra selskaber hvor jeg er aktionær, eller
udfører et frivilligt bestyrelsesarbejde som f.eks. plejehjem eller bådklub.
Privat blev jeg lykkelig gift med Bodil efter
min uddannelse. Vi fik Peter, som blev uddannet på mit gamle institut på DTU.
Han arbejder i den finansielle sektor med robotter og AI i administrative
processer. Men hvidvask og complianceregler fylder også meget. Peter er gift
med en svensk advokat, Britta og de har to dejlige børn. Bodil døde desværre
alt for tidligt af kræft i 2005.
Herefter fandt jeg sammen med en tidligere skolekammerat fra Kjellerup, Karen som også var blevet alene. Vi havde et spændende , oplevelsesrigt samvær indtil også Karen døde af kræft i 2020. Nu bor jeg alene, med har en sød kæreste Birthe.
I fritiden dyrker jeg/vi sejlads i danske,
norske, tyske, svenske farvande. Efter jubilæet i Viborg drager vi i en ny båd(
X-Yachts 4.3 ) til Rügen i fire uger.
Ellers har det været vinterbadning, cykling (tidligere
racer -og nu el-cykel), bordtennis med Jørgen Nielsen, løb, badminton og
motionscenter.
Som selvstændig erhvervsdrivende har jeg
fravalgt: ski, golf, jagt, dykning og Bridge.
Jeg har alle dage været begunstiget med et
godt helbred aldrig taget medicin eller været indlagt.
Det tog dog en brat ende, da jeg for et par
måneder siden blev opereret for en højt differentieret labosakom i låret ( ikke
aggressiv fedtknude der dog kan udvikle sig til noget ondartet.) Derfor blev det
fjernet.
Jeg er medlem i en ejerforening under 21-5. 21
familier ejer 5 pragtfulde ferieejendomme i Toscana, Sydfrankrig, Sydspanien,
Mallorca og Charmonix. Her tilbringer vi 7-10 uger om året alene eller med
familie og venner. Jeg har aldrig holdt så meget ferie som nu.
Min sammenfattende vurdering af de 60 år: Jeg
har arbejdet meget(to gange Arne pension).
Jeg har oplevet rigtig meget. Jeg har rejst meget og set meget. Jeg har levet sammen med to skønne kvinder og nu en kæreste, alle med dejlige familier. Jeg og mine næste generationer er sikret økonomisk. Og min hverdag går med min hobby: Investeringer i aktier, alternative aktiver (sol, vind, batteriparker, logistikcentre ), men jeg disponerer selv min kalender og bruger kun et par timer om dagen som CEO i mit investeringsselskab.
Et meget privilegeret liv, som ingen kunne
forestille sig da vi forlod Viborg Katedralskole.
Rungsted Kyst, Juni 2023
Knud Sant
Comments
Post a Comment