Ang mit arbejdsliv Efter studentereksamen rejste jeg til New Zealand i et halv år, hvor min søster og svoger boede, jeg rejste rundt og så det fantastiske smukke land. Da jeg kom hjem, søgte jeg ind på Den sociale Højskole i KBH. Og blev færdig i 1968. Vi var flyttet til Herning, og jeg fik straks arbejde på Mødrehjælpen i Holstebro, hvor jeg skulle tale med alle, der søgte om abort. Hvis der blev givet afslag, skulle jeg på hjemmebesøg, for at tilbyde de hjælpeforanstaltninger, der var mulighed for. Det kunne være hjælp til tøj, barnevogn,vask af bleer mv. men der var også mulighed for at give uddannelseshjælp, så kvinden kunne få en relevant uddannelse, så hun bedre kunne klare udgiften til at forsørge et barn. Det var en meget travl tid, inden den fri abort. Derefter kom jeg på Herning Sygehus og arbejdede som socialrådgiver. Vi flyttede til Randers, og jeg fik igen arbejde på sygehuset, hvor jeg var i 31 år. Her arbejdede jeg hovedsaglig på organkirurgisk afd og lungeafdeling...