Niels Jørgen Thøgersen - Lidt om årene 1963-2023
OM 60 ÅR PÅ FARTEN Glimt af mine oplevelser og udfordinger 1963-2023 Niels Jørgen Thøgersen Det var en særlig fornemmelse at slutte på Viborg Katedralskole i 1963. Dejlige år var slut. Også dejlige år på Kollegiet. Nu skulle man ud i verden og stå på egne ben! Jeg husker det, som var det i går. Ja, jeg tænkte så meget over det, at jeg den sommer ikke fik taget mig sammen til at få et sommerferiejob – modsat de tidligere år. Egentlig ville jeg have været ingeniør. Det opgav jeg, fordi det var så fyldt med matematik. Så kastede jeg min interesse på astronomien – og læste meget om det. Men da jeg under et besøg på Aarhus Universitet i 3. G mødte professor Rudkøbing på Observatoriet og fik at vide, at de to første år var ren matematik, ja, så fløj den fugl også sin vej! Imellemtiden var min interesse for det politiske blevet øget. Og universitetet havde få år tidligere startet med statskundskab. Det første i Danmark. Det måtte være sagen. Og det blev d...